HC Andersens berømte citat “At rejse er at leve” har altid siddet dybt forankret i mig. Helt nede i min sjæl. Dybt derinde hvor man ikke kan komme til, at pille det ud af mig. Lige siden jeg var ung har jeg følt en udenommenneskelig trang til, at opleve nye horisonter og begive mig ud på egen hånd. Så det gør jeg. Min familie synes jeg er tosset, men jeg er ligeglad. Jeg fandt lyset i mit liv for 12 år siden, da jeg mødte mit livs kærlighed. Sammen med ham har jeg skabt et liv som digital nomade og nu har vi købt en båd. Den hedder Knirke… fordi den knirker så skønt.

Det er nu vores plan, at vi skal rejse europa tyndt. Hvem ved hvor vi ender – måske skal vi meget længere. Det er alt sammen op til tiden (og acceptabel internetadgang så vi kan arbejde) at vise. Han er både kaptajn, skibsmekaniker og programmør her ombord, mens jeg holder vores digitale skude i gang (blogging, SEO og webdesign) og holder sammen på hverdagen, planlægning og at han får noget at spise og drikke. Jeg er co-captain – ko-kaptajn som Dette indlæg handler derfor ikke om mekanik, teknik eller andet praktisk. Men om det jeg kan, nemlig at skabe noget der er rart at være i. Det har jeg gjort i Knirke.

Kahyt-renovering

Knirke er en Årgang 1982, 23 fods med 5 sovepladser. Eller, dvs. nu er der 4 sovepladser, da vi har inddraget en enkelt til, at gøre plads til et mere funktionelt køkkenarrangement langs hele bagbord-siden i opholdrummet. Vi har totalrenoveret skuden, så hun stråler og står stolt påny. Det var vigtigt for os, fordi havde brug for, at skabe os et funktionelt og praktisk, men også æstetisk hjem. Derudover har vi investeret i nyt service, up-to-date sikkerhedsudstyr og nye faciliteter på badeværelset. Motoren og det meste udendørs-udstyr er velholdt og det meste for nyligt udskiftet inden vi overtog båden, så det har vi arbejdet mindre i. Nye materialer har kostet omkring 45.000 i alt, men det har også affødt, at vi har fået et langt mere beboeligt og praktisk ‘hjem på vandet’.

Ompolstring

Jeg har ompolstret alle hynder sammen med min svigermor, som også har synet nye gardiner og strikket varme sokker og trøjer til de kølige aftener. Vi har skiftet al linned, tæpper (også gulvtæpper) og puder ud, så det er friskt og nyt. Det trængte. Vi har syet alt der havde særlige mål og indkøbt alt standard i Ikea.

Farvepalette: Hvid

Alt er hvidt. Ej det passer ikke helt, men hvid er uden tvivl den dominerende farve. Vi ville bo et sted, hvor lyset kunne lukkes ind. Stort set alt er malet hvidt. Det var den helt store diskussion i min familie. Min onkel og far, som hjalp til i hele processen, stod næsten af i protest over, at jeg krævede hvide lyse rum – herunder overmaling af træværk. Dét var helt nyt for de konservative skibsentusiaster. Men det er vores båd og vi bestemmer. De fik en Gl. Dansk på dækket og så trak jeg penslen frem. Jeg købte al maling på en professionel skibsmaling shop på nettet – herunder også bundmaling. Ejeren af shoppen hjalp mig fra A-Å og jeg har fået en solid og stærk overplade i en høj glans som jeg drømte om. Min far og onkel gryntede lidt, men jeg har senere hørt fra min tante, at de vistnok alligevel havde rost vores fine resultater.

Tips og tricks

Oh boy der er jo mange. Først og fremmest: Køb babylåse. Vores låger i køkkenet er ikke skibslåger, som du trykker på plads hvor de bliver siddende. Så vi købte babylåse med fra Ikea. De sidder fint fast med dem. Vi har også investeret i nogle gode net, til at hænge fx løg, krydderurter, service eller lignende i fra loftet. Det er hyggeligt nok. Vi bruger bagageremme (de der elastiske farverige snore fra Silvan, som du kan få med krog i hver ende) til, at fastgøre eventuelle løse genstande i hylder. Det er smart. Og så har vi også investeret i en ‘humidifier’. Det er vi SÅ glade for. Den kan afhjælpe luftfugtighed, men også lufttørhed. Det har for os betydet, at vi ikke får samme fornemmelse af, at der er fugt i kahytten når vi sover og jeg tror det kommer til, at forlænge levetiden på vores polstring.

Leave a Reply